Ofte stillede spørgsmål om vorter

Her finder du svarene på de oftest stillede spørgsmål om vorter

  • Hvorfor får vi vorter?

    Vorter er forårsaget af vira og kan forårsage infektioner. Der findes forskellige typer af vortevira. Vorter trives i varme, fugtige miljøer. Virusset spredes nemt på steder som f.eks. svømmehaller og gymnastiksale samt ved direkte kontakt. Nogle mennesker får kun én vorte, mens andre kan få mange. Det er ikke usædvanligt at have op til 10-20 vorter. Det er ofte lettere at komme af med nye vorter end gamle vorter, man har haft i mange år.

  • Er vorter smitsomme?

    Vorter og fodvorter – små, hævede hudområder, der normalt føles ru ved berøring – er meget almindelige, især hos børn. Men er vorter smitsomme? Det korte svar er ja. Vorter kan overføres både gennem direkte kontakt og indirekte kontakt. Det er normalt vanskeligt at finde smittekilden, da de vira, der forårsager vorte findes overalt, og det kan vare alt fra to til seks måneder, før du begynder at mærke nogen tegn på vorter. 

    Man kan få vorter på to måder:

    • Direkte kontakt. Vorter kan spredes fra en person til en anden gennem kontakt hud-mod-hud, for eksempel ved et håndtryk. Det er også almindeligt, at vorter spredes fra én del af kroppen til en anden. Det kan ske, hvis du piller i en vorte og derefter berører et område med beskadiget hud. 
    • Indirekte kontakt. Enhver genstand, der har været i kontakt med en vorte, kan potentielt overføre infektionen. Hvis man deler personlige genstande som f.eks. håndklæder og sko eller går barfodet på gulvet i offentlige omklædningsrum og i svømmehallen, kan det få vorter til at sprede sig.
  • Hvorfor er vorter smitsomme?

    Vorter er forårsaget af virusset humant papillomavirus (HPV), som får cellerne til at vokse hurtigt i hudens øverste lag. Der findes over 100 typer af HPV-virus, og forskellige stammer af virusset forårsager forskellige typer af vorter. HPV overføres nemt fra én bærer til en anden, men ikke alle, der kommer i kontakt med virusset, udvikler vorter. Børn, hvis immunforsvar ikke er fuldt udviklet, og voksne med svækket immunforsvar er mere tilbøjelige til at udvikle vorter end raske voksne. Det er vigtigt at behandle vorter, så snart de viser sig for at undgå at sprede dem til andre personer.

  • Modermærke eller vorte?

    De fleste voksne har et eller flere modermærker, og omkring én ud af ti har en vorte eller fodvorte. Selvom de ser ens ud ved første øjekast og sommetider har samme form og farve, er der nogle vigtige forskelle mellem modermærker og vorter. Det er vigtigt at vide, om du har et modermærke eller en vorte, da vortebehandlinger ikke må bruges til behandling af modermærker.  

  • Hvordan ved jeg, om det er et modermærke eller en vorte?

    Der er visse almindelige kendetegn, der kan hjælpe dig med at afgøre, om udvæksten på din hud er et modermærke eller en vorte. Men er du i tvivl om hvorvidt der er tale om en vorte bør du gå til lægen inden du påbegynder en vortebehandling.

    Modermærker:

    • Dannes af pigmentceller i huden.
    • Kan ikke overføres fra person til person.
    • Kan udvikle sig til kræft (melanomer).
    • Er enten flade eller hævede udvækster på huden.
    • Nogle gange kan der vokse hår på dem.
    • Har normalt kun én farve og ændrer sig ikke fra måned til måned.
    • Bliver mørkere ved hormonforandringer, for eksempel i puberteten og under graviditet.
    • Kan opstå naturligt, indtil du er omkring 20 år.3

     

    Vorter:

    • Er forårsaget af virusset humant papillomavirus (HPV).
    • Er smitsomme.
    • Er normalt harmløse.
    • Vokser normalt udad på huden (undtagen fodvorter (verrucas), som har en tendens til at vokse indad på grund af trykket fra vægten af din krop).
    • Har ofte små, sorte prikker i midten – bittesmå blodkar, der forsyner vorterne med næringsstoffer.
    • Kan vokse overalt på kroppen, men forekommer hyppigst i bestemte områder som f.eks. på fødder, hænder og fingre.
    • Forsvinder normalt af sig selv efter et par år, selvom det ofte tager længere tid.
  • Sådan fjernes modermærker og vorter

    Modermærker bør kun fjernes, hvis der er en risiko for, at der udvikles melanomer, eller hvis du synes, at de er pinlige eller generende, f.eks. under barbering. Spørg din læge til råds om modermærker.

    Vorter bør fjernes for at forhindre dem i at sprede sig til andre personer. Den nemmeste måde at fjerne vorter på er at bruge en effektiv håndkøbsbehandling som f.eks. VorteFri. Myresyre, som er det aktive stof i VorteFri, kan bruges af hele familien og har vist sig at kunne fjerne ni ud af ti vorter. 

  • Hvad er humant papillomavirus (HPV)?

    Vorter og fodvorter er forårsaget af virusset humant papillomavirus (HPV). Men hvad er humant papillomavirus? HPV er et meget almindeligt virus, der inficerer det øverste lag af huden eller slimhinderne. Der er identificeret over 100 forskellige stammer af virusset, og ud af disse kan ca. 60 varianter forårsage vorter på hænder og fødder og i ansigtet. Disse typer af HPV er normalt harmløse. Resten overføres ved seksuel kontakt og forårsage kønsvorter. Ikke alle seksuelt overførte HPV-varianter er farlige, men i nogle tilfælde kan en infektion forårsage livmoderhalskræft. Da virusset kan have mange former og faconer, er det vigtigt at kende alle fakta om HPV.

  • Fakta om HPV

    HPV trænger normalt ind i kroppen gennem bittesmå læsioner i huden. De HPV-varianter, der forårsager vorter og fodvorter, kan overføres både gennem direkte kontakt hud-mod-hud med en person, der er smittet, og gennem indirekte kontakt via en ikke-levende genstand. Kønsvorter overføres ved seksuel kontakt. Nogle typer af HPV overføres lettere end andre, og børn og personer med svækket immunforsvar er mere modtagelige for infektion end raske voksne. 

    HPV er meget vanskelig at spore, da den har en lang inkubationstid. Efter du blev smittet, kan der gå alt fra to til seks måneder, før du begynder at se tegn på vorter. Det er umuligt helt at undgå vorter, men du kan minimere risikoen for en HPV-infektion ved at vaske hænder hyppigt, undgå at gå med bare fødder i offentlige områder, passe på din hud og holde dig sund og rask for at styrke dit immunsystem.

  • HPV og behandling af vorter

    For at undgå at sprede HPV-virusset er det vigtigt at behandle vorter, så snart de viser sig. De HPV-varianter, der forårsager vorter, kan normalt behandles hjemme med et håndkøbsprodukt som f.eks. VorteFri. 

  • Hvad er vand vorter (molluscum contagiosum)?

    Molluscum contagiosum (MC) og vorter er begge udvækster på huden, der ofte forekommer hos børn, men de er forårsaget af vidt forskellige virusstammer. MC er forårsaget af virusset molluscum contagiosum, mens vorter er forårsaget af det humane papillomavirus (HPV). Begge vira er smitsomme og spredes nemt, men mens de fleste mennesker er resistente over for MC-virusset, er dette ikke tilfældet med HPV.

  • Tegn på vandvorter (molluscum contagiosum)

    I lighed med vorter og fodvorter er udvækster på huden de mest almindelige symptomer på vandvorter. Men der er også betydelige forskelle mellem symptomerne på de to hudlidelser. En vandvorte-infektion begynder normalt med, at der dannes en lille, hudfarvet bule i huden på størrelse med et knappenålshoved. Udvæksten giver normalt ingen smerter. Med tiden vokser bulen til en størrelse af en lille perle, og den får ofte en rødlig farve. En fuldt udvokset vandvorte kan blive ca. 2-5 mm i diameter, og der dannes normalt en lille fordybning i midten. Fordybningen er sommetider fyldt med en hvid, voksagtig materie, som ligner den, man finder i en furunkel.

  • Børn og vandvorter

    En anden lighed mellem vandvorter og vorter er, at begge hudlidelser er mest almindelige hos børn og unge. Udvæksterne findes normalt på bagsiden af knæene, rundt om armhulerne og på halsen, ansigtet og hænderne. Teknisk set kan vandvorter inficere en hvilken som helst del af kroppen, herunder også fodsålerne og håndfladerne, selvom dette er sjældent. Hos voksne bryder virusset som oftest ud omkring kønsdelene, på maven eller lænden og på indersiden af lårene.

  • Hvordan spredes vandvorter?

    Ligesom vorter spredes vandvorte-virusset hovedsageligt gennem direkte kontakt hud-mod-hud med udvækster hos smittede børn og unge, men det kan også spredes via ikke-levende genstande som f.eks.:

    • håndklæder
    • tøj
    • legetøj
  • Behandling af børn med vandvorter

    Mens børn nemt kan behandles for vorter derhjemme med håndkøbsmidler, kan det generelt ikke anbefales at behandle dem for vandvorter. Hos raske personer forsvinder hudinfektionen normalt af sig selv i løbet af et par år og sommetider i løbet af kortere tid. Men hvis den smittede person har et svækket immunforsvar, kan virusset forårsage et stort antal udvækster, og infektionen kan desværre blive kronisk. Normalt er der ingen grund til at behandle eller fjerne udvækster forårsaget af vandvorter, da de er harmløse og til sidst vil forsvinde af sig selv.

  • Hvad er hud-tags?

    Hud-tags, eller acrochordon som de også kaldes, er små harmløse udvækster på huden. De vokser som oftest i armhulerne, på halsen, i lysken, på øjenlågene og under brysterne. Næsten alle får hud-tags på et eller andet tidspunkt i livet, og en person kan have fra 1-100 hud-tags. Årsagen til hud-tags er ikke helt klar, men de synes at opstå, når hud gnider mod anden hud eller tøj. Da de ofte forekommer i hudfolder, er overvægtige personer med tilbøjelige til at få hud-tags end befolkningen i almindelighed.

  • Hud-tag eller vorte?

    Symptomerne på hud-tags ligner symptomerne på vorter, men der er også nogle vigtige forskelle. Hud-tags kan være glatte eller uregelmæssige og variere i størrelsen fra nogle få millimeter til nogle få centimeter. Mens hud-tags normalt er bløde og ballonformede, er vorter hårdere og har normalt en mere ru overflade. Farven på hud-tags kan variere fra lys til mørk. En anden forskel er, at vorter er forårsaget af det humant papillomavirus (HPV) og er smitsomme, mens hud-tags ikke kan overføres fra én person til en anden. Eftersom vorter og hud-tags ligner hinanden, er der mange, der forveksler dem. Hvis du er usikker på, om du har en hud-tag eller en vorte, bør du kontakte din læge. 

  • Fjernelse af hud-tags

    Selvom hud-tages er harmløse, kan de være grimme at se på. De kan også være generende, hvis huden hele tiden er irriteret. Hvis det er tilfældet, kan du kontakte en læge eller andet sundhedspersonale for at få nærmere oplysninger om, hvordan man fjerner hud-tags. Behandlingsmulighederne kan f.eks. være, at man fryser, afbinder eller skærer dem af. I sjældne tilfælde kan hud-tags falde af sig selv uden behandling.

Hvorfor får man vorter?

Vorter kan sprede sig fra én person til en anden og fra ét sted på kroppen til et andet, hvad er årsagerne?

Hvad er vorter?

Vorter er små udvækster på huden, forårsaget af et virus (HPV, humant papillomavirus).

DEN VELKENDTE
VorteFri flaske

VorteFri FLASKE

Til hele familien

VorteFri FLASKE er en unik vortebehandling, der effektivt udtørrer vorterne. Den unikke virkningsmåde er netop det, der får VorteFri til at skille sig ud i forhold til andre syrer på markedet.

DEN BRUGERVENLIGE
VorteFri PEN

VorteFri PEN

Præcis påføring

Indeholder samme kraftfulde og effektive syre som VorteFri FLASKE. Produktet er udviklet og designet ud fra brugernes ønsker og behov. Et sikkert redskab, der er nemt at anvende.

DEN KOLDESTE
VorteFri FREEZE packshot

VorteFri FREEZE excel

Engangsbehandling

Er vores nyeste og koldeste opfindelse. Den første hjemmebehandling med en så kold gas, at den kan nå de dybeste lag af vorten og dræbe virusset.